Hannes Hus

Synder donsk

Man går ind gennem syddøren og kommer ind i gangen ("frangel"). Til højre kommer man ind i sydstuen ("synder donsk"). 
Midt for indervæggen står en støbejernsovn ”bilæggeren”, hvor varmen kommer fra brændekomfuret i køkkenet. 

Stuens alkover ("tætsenge") står med opredning efter sidste gang, de var i brug. 

Modsat bilæggeren på vinduesvæggen og på de to sidevægge er som i mange fanøhuse opsat hollandske fliser, hvis funktion har været at tilbagekaste den sparsomme varme fra bilæggerovnen. 

Fra synder donsk er der døre ind til kaptajnens stue ("æ stow"), hvor han havde sin seng, og til nordstuen ("naar donsk"), der var Karens systue. Herfra der er en dør ind til et lille sengekammer. En del af dette kammer må have været en tætseng med døre fra naar donsk. 

I kaptajnens stue er der en lem til et kælderrum, hvor blandt andet det fine gulvsand blev opbevaret.

Køkken og spisekammer

Bageovn og gruekedel
I køkkenet, hvis fine bemaling er udført i begyndelsen af 1800-tallet, hænger og står alle de køkkenredskaber, kobberkedler, skåle og kander, som hørte til en husholdning på den tid. Meget af porcelænet og fajanceskålene er af engelsk oprindelse og er let genkendelige på Exners kendte maleri "En Reprimande", hvoraf en af maleren til Hanne dedikeret reproduktion hænger i stuen. 

På væggen ses blandt redskaberne en bolsjetang, som Hanne, der var kendt viden om for sine Fanø-bolsjer, benyttede til fremstilling af skellebasser, som byens børn kaldte hendes bolsjer. 

På bjælken hænger en lille kurv, som blev anvendt, når Hanne eller hendes døtre gik til Nordby for at gøre særlige indkøb. På den oprindelige arneplads står nu et komfur. Gennem lemmen i bagvæggen blev gløder lagt ind i bilæggerovnen. 

Ved siden af det fine køkken findes et spisekammer og et bryggerskøkken, hvor der er gruekedel og bageovn.

Grundplan

Grundplan af Hannes Hus
På grundplanen ses bilæggeren, der opvarmer stuen ("synderdånsk"). Indfyringen foregår i brændekomfuret i køkkenet.

I bryggerset vest for køkkenet er der endnu et brændefyr til opvarmning af bageovnen og gruekedlen.

I rummet mellem de to fyrsteder er der god varme. Her er "tætsengen" (alkoven) placeret. 

Stalden

Fra bryggerskøkkenet går man ud i stalden, hvor malkefårene stod om vinteren. På en væg i loen hænger et antal dejtrug af træ hjembragt fra Rusland. 

Den lille have ved husets vestgavl er som sædvanligt i byen omgivet af et tangdige med bukketorn.

Læs mere

Torben Garmer har på hjemmesiden Mit Fanø publiceret en række artikler om Fanøhusenes indretning:

Per Hofman Hansen har på sin hjemmeside Aldus publiceret en række artikler om Fanøs kultur, natur og historie:


Andre litteraturhenvisninger

Gamle Bygninger paa Landet, Foreningen af 3. DCBR 1892, København, 1916 

Lund N W, Wold S, Dragsbo P, Frederiksen N, Fabricius N: Hjemme på Fanø. BYGD, 22. År, 2, 1991. 

Hahn J: Fliser på Fanø. BYGD, 1993.

Meesenburg H, Termansen J, Tougaard S og Jepsen P U: Fanø – bebyggelse og landskaber. BYGD, 1977.

Hartmann S, Søndergaard S M og Tuxen P: Gamle huse i Sønderho. Fanø kommune og Fredningsstyrelsen, 1980. 

Søndergaard S M: Rudolph’s minde i Sønderho. Foreningen til oplysning om bygnings- og landskabskultur, 1996.

Michelsen P: Frilandsmuseets skipperhus fra Sønderho på Fanø. Nationalmuseets Arbejdsmark, 1996.
Fonden Gamle Sønderho, Landevejen 98 
6720 Sønderho Fanø
Design og system Therese Vendelhaven